By:

Helle Gudmandsen, kampagneleder

Uddannelse skal ikke kun fokusere på faglige resultater, men lære os at anerkende andre.

I Danmark står Peter med sin 6-årige søn, Malte. I Paris står Monique med sin 6-årige datter, Patricia. Og i en flygtningelejr i Libanon står syriske Nadya med sin 6-årige søn, Ahmed. De tre forældre har et par afgørende ting til fælles. Først og fremmest ønsker de alle et godt liv for deres børn - og de ved, at kvalitetsuddannelse er noget af det bedste, de kan give dem med i bagagen.

De ved også, at de og deres børn står i en verden i forandring. Antallet af mennesker på flugt har ikke været større siden Anden Verdenskrig. Politiske konflikter og mobilisering handler i stigende grad om identitet, og der er en voksende kulturel og religiøs intolerance. Disse store samfundsmæssige forandringer sætter spørgsmålstegn ved vores hidtidige prioriteringer på uddannelsesområdet, og hvordan uddannelse kan være med til at forme værdier og holdninger, der gør, at vi kan leve fredeligt sammen.

Gentænk formål med uddannelse

Det er med andre ord på tide, at vi gentænker formålet med uddannelse i et globalt perspektiv. I september vedtog verdens ledere nye mål for en globalt bæredygtig udvikling. Mål 4 stadfæster, at alle har ret til en kvalitetsuddannelse. I det begreb ligger ikke kun et mål om at tilegne sig viden og kompetencer i et konkurrencesamfund. Nej, en mere holistisk og humanistisk kvalitetsuddannelse skal sikre demokratiske borgere, der har respekt for menneskerettigheder.

I den anledning har Unesco udgivet en ny rapport, der netop opfordrer til gentænkning af uddannelse. Den bygger videre på den indflydelsesrige Delors-rapport fra 1996, som deler læring ind i fire søjler, hvis mål er at tilegne sig kundskaber, færdigheder, kritisk tænkning og at lære at leve sammen. Rapporten stiller det kritiske spørgsmål, om der i de sidste årtier har været for snævert fokus på kundskaber og færdigheder - og for lidt på at tænke kritisk og dyrke fredelig sameksistens?

Pisa skal vippes af piedestalen

I 15 år har det ultimative mål for uddannelse været Pisa-undersøgelsernes ranglister. Danmark har kigget misundeligt efter Finlands plads i øverste række og har intensiveret evalueringen af læsefærdigheder og matematikkundskaber i folkeskolen. Men har det fjernet fokus fra den del af undervisningen, der udvikler elevernes kritiske dømmekraft og personlige ansvarlighed - og som bunder i en forståelse af vores indbyrdes afhængighed?

Undervisning i menneskerettigheder og globale spørgsmål spiller en vigtig rolle, når eleverne skal begå sig i en globaliseret og mangfoldig verden, hvor konflikthåndtering er essentielt. Uddannelse er vigtigt for udviklingen af de sociale, kulturelle og etiske normer, der skal sikre overholdelsen af menneskerettighederne.

Uddannelse er også afgørende for, at vi bliver i stand til at tilpasse os store forandringer lokalt og globalt. Den bidrager til kritisk tænkning og selvstændig dømmekraft. Den fordrer debat.

Udnyt potentialet i den mest forbundne generation i verdenshistorien

Der er 1 milliard mennesker mellem 15 og 24 år i verden i dag. Unesco konkluderer, at der er tale om den mest informerede, aktive, forbundne og mobile generation i verdenshistorien. 90 procent af de unge mellem 18 og 24 år er på de sociale medier. Det eksponerer dem for en kulturel diversitet, der er værdifuld for deres menneskelige og personlige udvikling. Men det kræver også, at man evner at sortere i informationen og have en kritisk tilgang bundet op på demokratiske værdier. Kulturel diversitet er den bedste kilde til kreativitet og idérigdom. Den giver forskellige tilgange til løsningen af fælles problemer.

I støbeskeen har Unesco undervisningsmateriale, der skal understøtte lærernes undervisning i antiradikalisering verden over. Materialet er en reaktion på den voksende bekymring for radikalisering, men også et bredere forsøg på at sikre den dannelsesundervisning, vi har så stolte traditioner for i Danmark, men som har haft trangere kår de sidste årtier.

Vi skal bevare folkeskolens adelsmærke

I Danmark såvel som globalt har uddannelsespolitikken været markant optaget af resultater, der kan måles. Vi skal give mere plads og opmærksomhed til den måde, viden skabes på. Læringsprocessen negligeres, når der kommer for snævert et fokus på resultater. Og det er i læringsprocessen, at dannelsen sker. Det er der, vi lærer at arbejde sammen - og at leve sammen. I Danmark har den demokratiske dannelse historisk været folkeskolens adelsmærke. Sådan bidrager skolen til at skabe en følelse af samhørighed og medborgerskab.

I en global verden er det vigtigere end nogensinde, at vi holder fast i det formål. Alle skal føle sig som en del af sociale, kulturelle og politiske fællesskaber - både de lokale og de globale. Det er et fokus, vi er nødt til at have. Kun således sikrer vi en bedre chance for kvalitetsuddannelse for Malte, Patricia og Ahmed, så de kan blive til demokratiske, kritiske (verdens)borgere med respekt for menneskeligt ligeværd og bedre muligheder for at skabe en fredelig verden.

Bragt i Politiken som Tirsdagsanalyse 29. december 2016.

Kommentarer