By:

Per Bergholdt Jensen

I fem år arbejdede Becky McCray fra Nicaragua i døgndrift for at blive ramafolkets første advokat. Her fortæller hun om vanskelighederne ved at uddanne sig, når man samtidig er kvinde fra et oprindeligt folk og mor.

Becky Jefferaine McCray Ubina voksede op på den lille ø Rama Cay i Bluefields Bugten. Her lever ramafolket af fiskeri fra kanoer og smålandbrug med yucca-, banan- og kokospalmer. I ramaernes lokalsamfund er der kun skoler til femte klasse og ingen tradition for videregående uddannelse.

Men Beckys far var præst på øen, og det gav Becky en mere boglig opvækst end veninderne.
”Min drøm var, at vi ramaer fik vores egen advokat, som kunne forsvare vores rettigheder og gøre os uafhængige af hjælp udefra. Og jeg kunne se mig selv i den rolle,” forklarer 32-årige Becky McCray.

Drømmen kostede dyrt

Normalt har kvinderne fra de oprindelige folk i Nicaragua kun ringe adgang til uddannelse. Få familier har råd til transport, husleje og mad, så deres børn kan læse i byerne. Samtidig taler mange af disse kvinder dårligt spansk, og det giver problemer, hvis de vil læse videre.
”Ud af 100 ramakvinder får kun to eller tre en uddannelse. Men indimellem er vores egne traditioner en hindring for os ramaer, og det er noget, vi må overvinde,” siger Becky.

Selv om hun var heldig og havde familiens opbakning, så var de fem års studier i Bluefields utrolig hårde.
”For at finansiere jurastudiet og brødføde min familie arbejdede jeg som sygehjælper fra syv morgen til syv aften. Bagefter var jeg på universitetet og kom først hjem klokken 23, når hele familien sov. Og næste dag var det forfra."

Mine børn har aldrig kritiseret mig

Hendes mor flyttede ind for at passe de to små børn, mens Beckys mand arbejdede. Becky så dem kun om morgenen.
”Tit var jeg for træt til at lege eller tale med mine børn. Men de har aldrig nogensinde kritiseret mig for mit valg, og i dag siger min ældste søn, at han også vil studere – han vil være læge.”

Becky var mange gange på nippet til at give op. Når hun var træt. Når studierne var for krævende. Når lærerne på universitetet nægtede at lukke hende ind, hvis hun blev forsinket på arbejdet og kom lidt for sent.
”Men andre kvinder hjalp mig. Hvis der var eksaminer i arbejdstiden, lavede mine sygehjælperkolleger mit arbejde og sagde til vores leder, at jeg var et andet sted på hospitalet. Mine veninder på universitetet hjalp mig med opgaver og eksamenslæsningen. Og min familie bakkede mig op. Selv om det var en meget hård tid, synes jeg, det er en smuk historie.”

Becky håber og tror, at IBIS' arbejde i området, og det at der kommer flere rollemodeller som hun selv, kan skabe flere af disse succeshistorier. Meget går i den rigtige retning, men der er stadig stærk diskrimination.

Vi er underdanige

”Mange kvinder fra de oprindelige folk er for underdanige. Vi skal finde nye strategier for at markere os og kræve vores ret.”

Men for Becky gælder det ikke kun kvindernes ret. Derfor er hun nu på vej til universitetet i Sevilla for at læse en master i menneskerettigheder.
”Det er vigtigt, at vi ramaer skaber vores egne menneskelige ressourcer for at skabe en bedre fremtid og sikre vores ret til jord, sundhed og uddannelse. Men jeg vil også dele min viden med studerende og arbejde for alle de andre oprindelige folk på Nicaraguas caribiske kyst,” siger ramafolkets første advokat.

Kommentarer