By:

Anders Reimers Larsen

Det er sjældent, at alle ens forventninger bliver indfriet til fulde, men det kan jeg roligt sige, at mine blev i forhold til min praktikstilling i IBIS Sierra Leone. Naturligvis behøvede mine forventninger ikke være særligt høje, men det var de nu engang, særligt på det faglige.

Jeg var ikke på vej til Sierra Leone for at spilde tiden eller opleve Afrika. Jeg skulle arbejde på det nyoprettede landekontor, og der var programmer, der skulle igangsættes med alle de medfølgende processer omkring baselines og monitoreringssystemer.

Gode indblik

Her efterfølgende føler jeg nu, at jeg rent faktisk har en overordentlig god fornemmelse for, hvad det er for en række dokumenter, trends og interne logikker, som vi bruger så meget tid på at problematisere og kritisere, mens vi opholder os på universitetet.

Netop en forståelse for dette element, samt måske en indre lyst til at tro på, at universitetsverdenen af og til nok også kunne opnå en bedre indsigt i realitetsforståelse var, hvad mine forventninger kredsede om.

Efter et tæt samarbejde med kollegaer på landekontoret i hovedstaden Freetown, og til dels også programkontoret i Kono-distriktet, mener jeg at have opnået god viden og kontekstforståelse, samt god sans for det egentlige arbejde der foregår i et IBIS landeprogram.

Mine opgaver orienterede sig primært mod de opgaver der skal udføres på et landekontor, og hvad vil det så sige.

I en fase hvor hele landeprogrammet er ved at tage form betyder det blandt andet, at der skal læses en masse rapporter og papirer, som skal kommenteres eller hvor fra IBIS skal bruge informationer, der skal laves baseline studies og findes folk der kan lave dem, monitoreringssystemet skal forklares og etableres.

Der er nogle relationer der skal skabes på nationalt plan med strategisk vigtige partnere både blandt lokale og internationale organisationer. Vi skal følge godt med i, hvad der foregår ude på programkontoret en lille dagsrejse væk, hvor de fleste partnerskaber administreres på dagligt plan.

Jeg blev også involveret i en større ansøgningsprocedure, samt at få lov at nørde med det specifikke tema, der optog mig meget, nemlig mineraludvindingsindustrien. Dagligt set er det også uundgåeligt, at der opstår et utal af småopgaver af forskellig karakter; alt fra IT-problemer til kontraktskrivning. Sjovt og skønt.

Jeg oplevede, at selvom jeg var praktikanten, blev jeg tildelt en del ansvar, der af og til måske kammede lidt over i for høje forventninger fra andres side til mig som beslutningstagende på vegne af IBIS. Her var det dog heller ikke svært at tage en snak med landechefen om denne spirrende problematik.

IBIS' gode arbejde

At leve og bo i Sierra Leone lyder vildt og farligt, hvis alt man har læst er om grufulde events under borgerkrigen og HDI-indekser. Men i virkeligheden har jeg aldrig været mere tryg andre steder i verden. Ikke at der ikke er problemer nok at bekymre sig om - livet er i den grad ikke altid en lyst for folk i Sierra Leone - men der er allerede rigeligt med mennesker, der lader sig lulle ind i én forklaring af Sierra Leone, der ikke peger fremad.

Den ekstremt høje tilstedeværelse af INGOs, statslige donorer og FN-organer gør indtryk, og ikke altid af den positive slags. Til gengæld blev jeg heldigvis bekræftet i min antagelse om, at IBIS er lidt anderledes på dette plan. Hvor der ofte bliver talt samme sprog blandt os alle, var der mere dybde i IBIS' tilgang.

Partnere blev ofte overrasket over, at vi rent faktisk mente, hvad vi sagde, og at det var ærlige erklæringer, og faktisk også lyttede og var forberedt på at ændre os på baggrund af dette.

Praktikophold i Sierra Leone er stærkt anbefalelsesværdigt. Der tages små skridt hver dag. Om det er frem eller tilbage afhænger af analysen. Hvis du laver den, lyttes der også til dén.

Anders Reimers Larsen var i praktik på IBIS landekontor i Freetown, Sierra Leone, februar – juli 2010

Fototekst hovedgaden i den østlige mineby Koidu Foto: Anders Reimers Larsen.

Kommentarer