Foto: Hanne Selnæs
11-årige Ichodo bor på gaden i Juba - Foto: Hanne Selnæs

By:

Rebecca Grüner Epstein og Nicolo di Marzo

Knap tre år efter, at Danmarks Indsamlingen 2012 samlede ind til børn på flugt, er der sket store forandringer i Sydsudans hovedstad Juba. I samarbejde med den lokale regering giver IBIS gadebørn en chance for at komme tilbage i skole, så de kan få en lysere fremtid.

Selvom pengene fra Danmarks Indsamlingen til gadebørns-projektet i Sydsudans hovedstad Juba nu er brugt, vil IBIS fortsat skaffe undervisningsgebyrer til alle de gadebørn, som i øjeblikket er i grundskole eller på en erhvervsuddannelse, så de kan færdiggøre deres skolegang.


Som de fleste andre unge piger interesserer 20-årige Rebecca Atoo sig meget for tøj og mode. Hun er en af de 24 unge, som blev færdig med sin uddannelse på Norsk Flygtningeråds Erhvervsskole. Her tog hun et kursus i skrædderarbejde. Rebecca har brugt sin viden, og de evner hun har tilegnet sig igennem skolen, til at starte sin egen forretning:


”Det var ikke let for mig at starte som selvstændig skrædder, fordi der ikke var noget sted, hvor jeg kunne sætte min symaskine og begynde at sy tøj,” siger Rebecca.

Børn flokkes i byerne

Efter underskrivningen af fredsaftalen i 2005, som markerede den officielle slutning af den anden sudanesiske borgerkrig, vendte mange sydsudanesiske flygtninge hjem fra eksil i nabolandene. Flere af dem har fundet tilflugt i byen Juba, som nu er hovedstaden i Sydsudan, hvor der er en alarmerende stigning af gadebørn.

Børn og unge er specielt tiltrukket af karrieremulighederne i byen, og flytter dertil for at realisere deres drømme. Virkeligheden viser sig dog oftest at være meget anderledes, end hvad de havde regnet med. De har svært ved at finde et arbejde, blandt andet på grund af social diskrimination, mangel på socialt netværk, men også på grund af manglende kvalifikationer og uddannelse. Derfor ender de med at leve på gaden.

Drømmer om efteruddannelse

Efter Rebecca afsluttede sin uddannelse, gik hun fra dør til dør og spurgte forskellige butiksejere, om hun kunne sætte sig med sin symaskine på deres veranda. Det var ikke let, men en dag var hun heldig at en mand sagde ja, på den betingelse at hun betalte ham fem kr. per dag. Hun accepterede med glæde hans tilbud, og i april startede hun med at sy tøj. Der var få kunder, men hun tjente mindst 30 kr. per dag. Nu er hendes gennemsnitlige indtægt på 50 kr. per dag.

”Kunderne kommer med deres ’kitenges’ (karakteristisk sydsudanesisk stof, med afrikansk mønster). Nogen gange er jeg nødt til at sende dem videre til andre skræddere, da jeg ikke har kvalifikationerne til at sy den slags tøj. Jeg håber, at jeg en dag får muligheden for at lære, hvordan jeg kan sy i andet stof, end det jeg er vant til,” siger hun.

Lang vej igen

Vejen er stadig op ad bakke for mange gadebørn. 17-årige Samuel Dikiss er i gang med sit sidste år af grundskolen, og han mærker stadig mange udfordringer ved at leve på gaden:

”Jeg får sjældent mad nok til mig selv. Der er lang vej fra der, hvor jeg sover til skolen, og der er mange børn, der håner os, fordi vi er fra gaden. Det gjorde, at nogle af mine medstuderende droppede ud. Men jeg har fået mange venner blandt de andre elever, og lærerne gør ikke forskel på os.”

Mange har fordomme om Jubas gadebørn. De bliver opfattet som larmende og uregerlige. Gennem projektet har IBIS været med til at skabe opmærksomhed omkring deres vilkår og fordommene i lokalbefolkningen, så børnene kan få glæde af et netværk, der har medfølelse og forståelse for dem og deres rettigheder.

IBIS samarbejder med myndighederne i delstaten Central Equatoria, hvor 12 medarbejdere har gennemgået en et-års-træning i socialt arbejde og lokalsamfundsudvikling. De spiller en vigtig rolle for at skabe et trygt miljø, der giver gadebørnene chancen for ”at komme i skole og nyde frugt af det i fremtiden”, som Samuel udtrykker det.

Projektets hovedopgaver:

  • Leverer sikre krisecentre, pædagogisk støtte og undervisning til 400 børn, der skaber fundamentet for børnenes udvikling. Derudover bliver lærere uddannet til at forstå børnenes behov.
 
  • Opbygger og styrker kræfterne hos de statslige og ikke-statslige aktører, der beskæftiger sig med gadebørns-problematikken.
 
  • Skaber et bæredygtigt netværk, der kan støtte børnene. Netværket består for eksempel af politi og lokale myndigheder, der har til formål at skabe opmærksomhed om problemet med gadebørn og forsøge at udarbejde gode løsningsforslag.

 

Kommentarer