Foto: Connie Dupont

By:

Helle Gudmandsen

Nye mål for verden skal udrydde fattigdom. Det kræver først og fremmest gode uddannelser.

I denne måned mødes verdens ledere i FN for at vedtage 17 nye mål for verdens udvikling. De nye mål kaldes verdensmålene og gælder for både rige og fattige lande. De er ambitiøse, og Danmark har været stærkt engageret i udformningen af dem.
En af Danmarks prioriteter i forhandlingerne har været retten til kvalitetsuddannelse, ud fra en brændende ambition om at løfte retten til uddannelse til et højere niveau, hvor mennesker ikke blot kommer i skole, men også kommer i en skole af en så god kvalitet, at de bliver i stand til at forsørge sig selv.

Danmark har en lang tradition for kvalitetsuddannelse for alle, ligegyldig hvem vi er og hvor vi kommer fra. Det har sikret den velstand, vi har i dag. Derfor giver det rigtig god mening, at netop Danmark kæmper for et nyt kvalitetsuddannelsesmål for alle børn i verden. Det nye mål om kvalitetsuddannelse har fokus på veluddannede lærere, på at sikre piger samme uddannelsesniveau som drenge og på indholdet i undervisningen, der skal uddanne aktive borgere med respekt for menneskerettigheder, som bliver i stand til at bidrage til mere bæredygtige samfund.

Det starter med uddannelse

Der er ingen tvivl om, at uddannelse er det helt rigtige sted at starte, hvis vi vil udrydde fattigdom senest i 2030. Kvalitetsuddannelse skaber udvikling og er den mest effektive vej til mindre fattigdom. Det bekræfter UNESCO’s seneste rapport. Hvis alle børn i lavindkomstlande forlod skolen med basale færdigheder, kunne 171 millioner mennesker løftes ud af fattigdom. For hvert ekstra skoleår, et menneske går i skole, øges deres årsindkomst med 10 %, og landets bruttonationalprodukt stiger.

Ifølge verdensbanken får kvinder en indkomststigning på hele 20 % for hvert års ekstra skolegang. 47 millioner børn i lavindkomstlande kan undgå fejlernæring, hvis deres mødre får en grunduddannelse. Mødre med uddannelse er langt bedre informeret om sygdomme og kan tage forebyggende skridt. Et studie i tidsskriftet Lancet viser samtidig, at tallet for børnedødsfald er faldet med fire millioner takket være en global stigning i kvinders uddannelsesniveau. Tallene taler deres eget sprog, målene for bedre sundhed og økonomisk vækst er stærkt afhængige af forbedret uddannelse.

Det gennemsnitlige indkomstniveau i Asien er steget langt mere end niveauet i Afrika over de sidste 45 år. En del af forklaringen er længden af befolkningens gennemsnitlige uddannelse. Studier i Latinamerika og Mellemøsten viser, at mennesker med en ungdomsuddannelse er langt mere tolerante overfor immigranter, seksuelle minoriteter og folk med anden religiøs baggrund end mennesker, som kun har en grunduddannelse. Studiet viser samtidig at mennesker, der kan læse, meget oftere deltager i demokratiske processer og udøver deres borgerrettigheder. Kvalitetsuddannelse er altså en forudsætning for fred, tolerance og et velfungerende civilsamfund.

Offentlige skoler skal styrkes

På tværs af samfund i 29 lande konkluderer UNESCO, at kun hver fjerde med en grunduddannelse bekymrer sig om miljøspørgsmål. Et studie i Etiopien viser, at en bonde med seks års skolegang har 20 % større sandsynlighed for at adressere klimaforandringer ved at tilegne sig bæredygtige landbrugspraksisser. God byplanlægning, effektiv energiudnyttelse og god vand- og sanitetsforvaltning kræver en befolkning med viden og færdigheder, der kun opnås gennem kvalitetsuddannelse.

Alt dette taler for at have fokus på uddannelse og kvalitet, hvis vi ønsker at gennemføre de nye verdensmål inden 2030. Det store spørgsmål er, hvordan verdensmålsvisionen bliver til virkelighed. Global Campaign for Education har evalueret uddannelseslandskabet de sidste 15 år og har et bud på, hvordan vi kan sikre uddannelse for alle af en høj kvalitet. De offentlige skoler skal styrkes med veluddannede lærere. Hvis ikke de offentlige skoler er gode nok, så taber vi de fattigste i samfundet, da de ikke har råd til privatskoler. Løsningen er heller ikke billige private initiativer, som skyder op mange steder i Afrika, og hvor målet ikke er kvalitetsuddannelse, men afkast til aktionærer.

Det væsentlige er at sikre tilstrækkelig og velallokeret finansiering til de offentlige skoler i alle lande. Der er i den forbindelse brug for at forbedre nationale skattesystemer, blandt andet ved at styrke beskatningen af udvindingsindustrien især i Afrika og sikre at multinationale selskaber betaler en fair skat i de lande, hvor de opererer.

De rige har også et ansvar

Det er også staternes ansvar at allokere tilstrækkelig finansiering til uddannelse, og der er international konsensus for at mindst 20 % af nationalbudgettet skal gå til uddannelse. På nuværende tidspunkt allokeres kun 13 % i gennemsnit.  Dette tal dækker dog over store variationer fra 33 % i Ghana til 8 % i Den Centralafrikanske Republik. Det positive er, at lande som Brasilien, Indonesien og Mexico har budgetforpligtelserne skrevet ind i deres love..

De rige lande har også et ansvar. Målet er, at alle rige lande giver 0,7 % af deres bruttonationalprodukt til udviklingsbistand. Det er meget få lande, der som Danmark overholder denne aftale. Hvis Danmark vil gå forrest og sikre implementeringen af de nye verdensmål, bør vi ikke skære i bistanden til uddannelse i den kommende finanslov. Det vil simpelthen være at gøre grin med de mål, Danmark selv har kæmpet hårdt for at vedtage.

Analyse bragt i Politiken, lørdag, 19. september 2015
 

Kommentarer