By:

Rikke Hovn Poulsen

José Paulo Ubisse, Pedel og gymnasieelev. Mozambique

”Jeg kan ikke huske min mor – hun døde af kolera, da jeg var fem år gammel. Så der var kun min far til at tage sig af mig og mine tre søskende. Han solgte koste på gaden for at forsørge os. Men han havde hiv, og han blev mere og mere syg.

Da jeg var ni år, døde han. Jeg kan huske, at min storebror sagde til mig: ’Nu er vi alene.’ Jeg var helt ude af den og græd og skreg. Hvad skulle der blive af mig? Jeg overvejede at sniffe lim for at glemme det hele, for jeg kunne ikke se nogen fremtid for mig selv.

Heldigvis blev vi kort efter opsøgt af en kvinde fra en lokal hjælpeorganisation, Reencontro, som er en af Oxfam IBIS' partnere. Hun havde hørt om de fire forældreløse børn, der boede alene. Det forandrede mit liv.

Reencontro sørgede for, at jeg kunne blive i skolen. De betalte skolepenge og bøger for os, og de gav os mad, når vi ikke havde noget at spise. Da jeg blev 18 år, hjalp de mig med at finde et job, så jeg kunne forsørge mig selv og gå i skole ved siden af. Næste år begynder jeg på universitetet. Jeg vil læse geografi. Og jeg er helt sikker på, at det nok skal lykkes for mig. Takket være Reencontro. Hvis ikke det var for dem, var jeg sikkert blevet kriminel ligesom alle de forældreløse børn, der er tvunget til at leve på gaden.”

Kommentarer